48.6K
Downloads
23
Episodes
Anton Geist og Ulrik Dahlin, der oprindeligt var med til at afdække sagen, analyserer og diskuterer i denne podcast den historiske rigsretssag mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister.
Episodes
Saturday Dec 04, 2021
Saturday Dec 04, 2021
Efter Udlændingestyrelsens daværende direktør, Henrik Grunnet, den 10. februar 2016 havde deltaget i et møde med Inger Støjberg og en række chefer fra hendes ministerium, skrev han en kortfattet mail.
Denne mail skulle senere komme til at spille en central rolle i sagen om adskillelsen af asylpar. Men i lang tid blev den hemmeligholdt for ombudsmanden og Folketinget.
Og da dens indhold endelig blev afsløret af Information i begyndelsen af 2019, sørgede en række topembedsmænd for, at opsigtsvækkende oplysninger om Inger Støjbergs mulige kendskab til indholdet af mailen fortsat blev mørklagt.
Hemmeligholdelsen af mailen og af ministerens viden om den har ikke spillet nogen større rolle under rigsretssagen mod Inger Støjberg. Men mens vi venter på dommen i sagen, dykker Anton Geist og Ulrik Dahlin i denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’ ned i det betændte forløb og fortæller historien om, hvordan Folketinget blev ført bag lyset. Og hvordan toppen af centraladministrationen var involveret i mørklægningen.