48.6K
Downloads
23
Episodes
Anton Geist og Ulrik Dahlin, der oprindeligt var med til at afdække sagen, analyserer og diskuterer i denne podcast den historiske rigsretssag mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister.
Episodes
Friday Dec 18, 2020
Derfor er Instrukskommissionens beretning så belastende for Inger Støjberg
Friday Dec 18, 2020
Friday Dec 18, 2020
Inger Støjberg risikerer en rigsretssag. Det er situationen, efter Instrukskommissionen har afleveret en delberetning med sin vurdering af forløbet omkring den forhenværende udlændinge- og integrationsministers ulovlige instruks om adskillelse af asylpar.
Kommissionen vurderer, at det var »klart ulovligt« undtagelsesfrit at adskille alle asylpar, hvor den ene part var under 18. Den vurderer også, at Inger Støjberg blev advaret af sine embedsmænd imod en sådan adskillelse. Og endelig vurderer den, at Inger Støjberg på trods af advarslerne havde til hensigt at adskille asylparrene.
I podcasten Støjbergs instruks gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin Instrukskommissionens beretning. De har været med til at grave sagen ud journalistisk inden nedsættelsen af kommissionen og har fulgt kommissionens afhøringer.
Første afsnit handler om kommissionens vurdering af Inger Støjbergs rolle.